Politiets regionale bandeenhed Task Force Øst har onsdag anholdt en 26-årig mand og sigtet ham for grov våbenkriminalitet. Manden har ifølge politiet tætte forbindelser til bandegrupperingen i Værebro i Gladsaxe.
Manden er blevet afsløret på baggrund af dna-undersøgelser, som viser, at hans dna-profil matcher med dna, der er fundet på en pistol, som politiet fandt ved en stor aktion i februar.
Aktionen gik under navnet Hitman og bestod i ransagning på godt 40 adresser, hvor personer med tilknytning til bandemiljøet bor. Ved aktionen blev der fundet 11 skydevåben.
Pistolen fra denne sag blev fundet i forbindelse med ransagning af en kiosk i Nærum.
Den anholdte vil torsdag blive stillet for en dommer i Glostrup. Han skal tage stilling til, om manden skal varetægtsfængsles.
En eventuel dom for overtrædelse af straffelovens grove våbenbestemmelse vil resultere i fængsel i minimum et år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet