Task Force anholder organiseret tyvebande
Politiet har onsdag anholdt fire mænd i en sag om organiseret indbrud. Torsdag vil politiet forlange, at mændene bliver varetægtsfængslet.
Anholdelserne kommer efter længere tids efterforskning fra den sjællandske indbrudsgruppe Task Force Indbrud. Efterforskningen har haft kodenavnet "Ahorn".
- Det drejer sig om tre danske mænd, som i første omgang bliver sigtet for tre-fire villaindbrud i Vordingborgområdet, og en mand fra Jylland, som bliver sigtet for hæleri, fortæller politiinspektør Karl Erik Agerbo, der er chef for Task Force Indbrud.
Politiet forventer, at den videre efterforskning vil resultere i endnu flere sigtelser mod mændene.
- Vi mener, at der er tale om organiseret indbrudskriminalitet. Der er blandt andet blevet stjålet designermøbler, fortæller Karl Erik Agerbo.
De anholdte er mænd på 21, 25, 29 og 32 år. Det er den 32-årige mand, der er fra Jylland, og som altså er sigtet for hæleri.
- Det er for tidligt endnu at sige, om de har handlet på bestilling fra den hælerisigtede, men det er vores opfattelse, at han har aftaget kosterne fra de andres indbrud, siger Karl Erik Agerbo.
Mændene bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby torsdag formiddag klokken kvart over ni.
- Jeg forventer, at grundlovsforhøret vil blive begæret afholdt for lukkede døre, da vi ikke kan udelukke, at der skal ske flere anholdelser, siger Karl Erik Agerbo.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker