Taske med skolebøger skabte terrorfrygt på Østerbro
Et område på Østerbro i København blev fredag eftermiddag afspærret efter fundet af en mistænkelig taske.
En efterladt rygsæk fik fredag eftermiddag politiet i København til at afspærre et område omkring Rosenvængets Hovedvej på Østerbro.
Politiet kunne dog relativt hurtigt konstatere, at der ikke var grund til bekymring.
- Det viste sig at være en skoletaske med skolebøger i, så vi har fjernet afspærringen igen, siger vagtchef Lars Westerweel ved Københavns Politi til Ritzau.
- Vi ved ikke, hvem der ejer tasken, siger vagtchefen.
Fundet af tasken sker i kølvandet på weekendens attentat i København, hvor blandt andet en 55-årig mand blev skudt og dræbt i forbindelse med et debatarrangement ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro.
Tirsdag formiddag udløste et brev en større politiaktion ved netop kulturhuset Krudttønden.
Politiet kunne dog efter en undersøgelse af brevet afblæse alarmen, da der ikke var blevet fundet sprængstoffer.
Brevet indeholdt ifølge politiet nogle budskaber, der havde tråde til lørdagens attentat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned