Taske med tøj skabte togkaos ved Valby Station
Københavns Politi har sidst på eftermiddagen søndag ophævet en afspærring af Valby Station. Stationen på blev lukket ned, da der indløb en anmeldelse om en mistænkelig taske.
- Bomberydderne har åbnet tasken, og den viste sig at indeholde tøj, fortæller Jens Kristiansen, der er vagtchef hos Københavns Politi.
I forbindelse med politiet og bomberyddernes arbejde på stationen blev togdriften forbi stationen indstillet.
Det kom til at berøre S-tog-linjerne B og C, som ikke kunne køre på strækningen forbi Valby Station.
Intercitytog og regionaltog blev - bortset fra de tog, som normalt standser i Valby - ikke berørt af situationen, da de blev ledt uden om Valby Station via et spor, der normalt er beregnet til godstog.
- Nu har vi åbnet op derude igen, så togene kan komme til at køre normalt, fortæller Jens Kristiansen.
Valby Station, der er et knudepunkt for trafikken ud og ind af København i vestlig retning, var afspærret i knap to timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde