Tatoveret mand med hanekam ville røve ældre dames cykel
73-årig kvinde er indlagt på hospitalet, efter at en mand væltede hende af cykel under røveriforsøg søndag.
En muskuløs og tatoveret mand med en hanekam-lignende frisure væltede i søndags en ældre dame af cyklen i Ribe i et forsøg på at røve hendes cykel.
Kvinden kom i den forbindelse alvorligt til skade og er indlagt på hospitalet.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.
Politiet har frigivet et billede af manden, i håb om at nogen i befolkningen kan genkende ham eller har lagt mærke til ham, eller at nogle overværede episoden søndag klokken 11.15 på Nørremarksvej ved krydset til Seminarievej.
Her kom den 73-årige kvinde cyklende mod et lyskryds, da hun blev overfaldet af en mand. Hun væltedes af cyklen og faldt til jorden, og manden forsøgte at slippe fra stedet på damecyklen, men han opgav.
I stedet tog han derfra til fods i sydlig retning.
Han beskrives som trænet, har tatoveringer på begge underarme og læggene, og så har han en hanekam-lignende frisure og kort, sort skæg.
Under røveriforsøget havde han en lyseblå kasket på og var iklædt en sort T-shirt, sorte knælange shorts og sko, der var sorte og gule.
Røveren talte til kvinden på dårligt engelsk, skriver politiet.
- Ser man gerningsmanden, skal man ikke selv tage kontakt, men kontakte politiet på telefon 114, skriver politiet i efterlysningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker