En mand, der arbejder i en Hells Angels-relateret tatovørbutik, blev tirsdag stukket ned på åben gade på Nørrebro i København. For et år siden blev offerets kollega såret af et projektil i halsen, da butikken blev beskudt.
Overfaldet skete lidt før klokken 15 ved Heimdalsgade og Nørrebrogade. Manden blev ramt af enten en syl eller en kniv og blev kørt til Rigshospitalet til behandling. Han blev ramt af flere stik i ryggen, men han var ikke i livsfare, oplyser Københavns Politi.
Manden vaklede ifølge eb.dk cirka 100 meter tilbage til sin butik, Route 81, og ringede herfra efter hjælp.
Politiet rykkede talstærkt ud i området ved Mjølnerparken og havde blandt andet hunde med.
Offeret er en mand på 53 år.
Netop i disse dage behandler Københavns Byret straffesagen mod to unge mænd, der er anklaget for at have affyret skud ind gennem ruden til tatovørforretningen i september sidste år. Her blev den 53-åriges kollega, en mand på 46, ramt i halsen og overlevede. Begge de tiltalte nægter sig skyldige i forsøg på manddrab.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker