Taxachauffør bliver varetægtsfængslet efter biljagt i København
En taxachauffør har accepteret en varetægtsfængsling i 18 dage for blandt andet vanvidskørsel.
En 22-årig taxachauffør er søndag blevet varetægtsfængslet i 18 dage.
Det skriver Københavns Politi på det sociale medie Twitter.
Manden er sigtet for vanvidskørsel og for at forvolde fare, efter at politiet måtte sætte efter ham tidligt søndag morgen.
- Han kørte tidligt i morges med høj hastighed og mistede herredømmet over bilen ved Enghave Plads. Ingen kom til skade ved ulykken, skriver politiet.
Dyre Sønnicksen, som er vagtchef ved Københavns Politi, sagde søndag morgen til Ritzau, at chaufføren havde en kunde med i bilen.
Ifølge vagtchefen ville en patrulje tale med chaufføren, fordi han kørte for stærkt.
Men da politiet forsøgte at tale med ham, stak han i stedet af, fortalte vagtchefen søndag morgen.
B.T. var til stede, da manden søndag blev fremstillet i grundlovsforhør ved dommervagten i Københavns Byret.
Her fortalte den 22-årige, at han gik i panik, da han så politiet.
Han forklarede ifølge B.T. sin panik med, at han kørte uden gyldigt kørekort.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker