Taxachauffør røvet af kunder efter mistænkelig tur
En 63-årig taxachauffør blev natten til mandag udsat for røveri, efter at han havde haft fire mænd med sig på en køretur fra Odense til Hammel i Østjylland og retur.
Politiet undersøger, om køreturen har forbindelse til et hjemmerøveri i Hammel søndag aften, siger vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi.
- Fire mænd prajer søndag aften en taxa i Odense og betaler 3000 kroner forud for at blive kørt til Hammel, fortæller han.
En af mændene blev sat af i Hammel, hvor bilen befandt sig i trekvarters tid.
Da taxaen med de tre personer vendte tilbage til Odense, ville mændene ikke betale alligevel.
- De vil have deres 3000 kroner tilbage, men så opstår der noget tumult, og det lykkes dem kun at få 350 kroner og en mobiltelefon, lyder det fra vagtchefen.
Røveriet fandt sted omkring klokken kvart i et natten til mandag.
I Hammel blev en 20-årig mand overfaldet i sit hjem lidt efter klokken 23 søndag. Han blev slået og truet med en kniv til at udlevere penge og en mobiltelefon.
- Vi er ved at finde ud af, om der er en sammenhæng, siger Kenneth Taanquist.
Mændene beskrives i begge sager som værende af anden etnisk herkomst end dansk.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie