Teenagepige er død af narko på Fyn
En 15-årig pige fra Haarby-området døde i går efter at have indtaget narko. Pigen blev fundet død i et hus i Flemløse. Det bekræfter Fyns Politi.
En 14-årig pige fra Glamsbjerg-egnen og husets ejer, en mand på omkring 40 år, er indlagt på Odense Universitetshospital.
Den 15-årige havde opholdt sig på en institution i Sydøstjylland, som hun havde forladt, og politiet fik et tip om, at hun opholdt sig i Flemløse.
- Da vi kommer til adressen, bliver der ikke åbnet, så vi må skaffe os adgang til huset, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi.
- Vi kommer ind, og der finder vi den 15-årige død. Derudover er en 14-årig pige og husets ejer til stede, siger han.
- De er begge uklare og bliver kørt til Odense Universitetshospital. De er ikke i livsfare, og det har de heller ikke været, siger han.
Politiet overvejer nu, om husets ejer skal fremstilles i grundlovsforhør.
Ifølge politiet tyder det foreløbig på, at den 15-årige pige og de øvrige i huset har indtaget amfetamin. Ifølge politiet tyder det på, at de har taget en overdosis, men der kan også være tale om, at stoffet har været for stærkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde