Teenagepiger afsløret af personale: Beviset lå i tasken

Arkivfoto: Anders Knudsen

To unge piger blev mandag tilbageholdt efter et forsøg på butikstyveri i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

To piger på 14 og 17 år kom mandag eftermiddag i politiets søgelys, da ordensmagten blev tilkaldt til en butik i Østergågade i Nykøbing.

Ifølge politiets døgnrapport havde pigerne lagt en del makeup ned i en taske og forsøgte efterfølgende at komme ud af butikken uden at betale for varerne.

Personalet havde dog gennemskuet, hvad der foregik, og pigerne blev tilbageholdt, indtil politiet nåede frem. Den 17-årige pige blev sigtet for butikstyveri, mens den 14-årige er under den kriminelle lavalder og derfor ikke blev sigtet.

Forældre og sociale myndigheder er underrettet om sagen, oplyser politiet.