Teenager død efter skyderi på Frederiksberg
Fredag aften blev en 18-årig ramt af skud i hovedet. Søndag eftermiddag er han afgået ved døden.
En 18-årig mand, der fredag aften blev ramt af skud i hovedet på Frederiksberg, er søndag eftermiddag afgået ved døden.
Det oplyser Københavns Politi.
- Sidst på eftermiddagen fik vi desværre besked om, at han er afgået ved døden, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen.
Anmeldelsen om skudepisoden på Finsensvej blev modtaget hos alarmcentralen klokken 20.44.
Skyderiet fandt sted på gaden, og flere vidner overværede hændelsen.
I forbindelse med skyderiet blev togdriften til og fra den nærliggende Flintholm Station stoppet, men det lykkedes gerningsmanden at slippe væk.
Tidligt søndag aften har politiet endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med drabet.
Umiddelbart tyder det ifølge efterforskningslederen ikke på, at drabet er sket som led i et opgør i bandemiljøet.
- Vi er fuld gang med efterforskningen og efterforsker meget bredt for at finde frem til motivet, siger Kenneth Jensen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde