Teenager drukner i sø under leg
En hyggelig aften ved Davinde Sø på Fyn endte tragisk, da en 19-årig mand i sjov blev skubbet i vandet. Han kunne ikke svømme og druknede i søen. Foto: Pressefoto, Falck/Free
Pressefoto, Falck/Free
I kådhed skubbede en ven en ung mand i en sø på Fyn. Men den unge mand kunne ikke svømme og druknede.
En gruppe unges sammenkomst ved Davinde Sø sydøst for Odense endte fredag aften tragisk, da en 19-årig mand druknede i søen.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Ulykken skete, da en ven til den 19-årige på et tidspunkt skubbede ham i vandet fra en bro. Ingen af kammeraterne vidste tilsyneladende, at han ikke kunne svømme.
Det er uvist, hvor længe den unge mand lå i vandet, før det gik op for vennerne, at der var noget galt og slog alarm.
Det lykkedes de unge at få ham bjærget i land. Men trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke ambulancefolkene eller ambulancelægen at genoplive manden, der studerede i Odense.
Fyns Politi understreger i pressemeddelelsen, at der ikke var tale om et sidste skoledag-arrangement, og at ingen af de involverede var påvirket af spiritus.
De pårørende er underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet