Teenager stukket ned i kiosk i København
En 16-årig dreng er i kritisk, men stabil tilstand, efter at han fredag eftermiddag blev stukket med en kniv i en kiosk i Brønshøj. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Politi leder efter gerningsmanden til et knivstikkeri, hvor en 16-årig dreng blev stukket i ryggen.
En 16-årig dreng blev fredag eftermiddag stukket ned i en kiosk på Kobbelvænget i Brønshøj i København.
Det oplyser Københavns Politi.
- Han er blevet ramt af et enkelt stik i den nedre del af ryggen og er bragt til sygehuset, fortæller den centrale efterforskningsleder Anders Frederiksen.
- Jeg har fået oplyst, at hans tilstand er kritisk, men stabil.
Området omkring kiosken blev afspærret, mens politiet foretog tekniske undersøgelser og vidneafhøringer i området.
Efterforskningslederen kan ikke sige, hvad der gik forud for knivstikkeriet.
- Den forurettede var alene med gerningsmanden i kiosken, da det skete, og vi har endnu ikke haft mulighed for at tale med ham, forklarer Anders Frederiksen.
Derfor er motivet til knivstikkeriet heller ikke kendt.
- Vi vil meget gerne høre fra vidner, som har set eller hørt noget i forbindelse med sagen, siger den centrale efterforskningsleder.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet fredag klokken 14.42.
Ekstra Bladet skriver, at den 16-årige dreng var på vej på arbejde i kiosken, da knivoverfaldet fandt sted.
Avisen skriver derudover, at gerningsmanden var maskeret og iført mørkt tøj.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned