Teenager tog kvælertag på kvinde

En 19-årig mand fra Bækmarksbro i Vestjylland blev kort efter klokken 16 i går eftermiddag anholdt og sigtet for vold efter, at han ifølge politiet havde taget kvælertag på en 27-årig kvinde på en adresse i Vester Kippinge på Falster.

Politiet var blevet tilkaldt på grund af husspektakler, men da betjentene ankom viste det sig altså, at der var tale om vold.

Den 19-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing, hvor han blev løsladt igen klokken 21.10. Historien melder ikke noget om, hvorfor han tog kvælertag på kvinden.

En 19-årig mand fra Bækmarksbro i Jylland blev i går anholdt efter en voldsepisode i Vester Kippinge.

Offentliggjort Sidst opdateret