Teenagere fængslet for groft overfald i en skov
En 18-årig kvinde fik knust flaske mod sit baghoved. Hun blev også tævet med et baseballbat. Fire er fængslet.
Fire teenagere er blevet varetægtsfængslet for et voldeligt overfald på en 18-årig kvinde.
Kvinden blev slået med et baseballbat og fik knust en flaske mod baghovedet, oplyser Østjyllands Politi.
Overfaldet fandt sted mandag aften i en skov mellem Auning og Allingåbro.
De fire formodede gerningsmænd er sigtet for grov vold. Der er tale om en 17-årig pige, to 16-årige piger og en 16-årig dreng.
De blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle dem i tre uger.
Det er sparsomt med oplysninger om baggrunden for, at de fire gik til angreb på den 18-årige kvinde. Men de er sigtet for at begå volden i fællesskab.
Ud over den grove vold er de sigtet for vidnetrusler, fordi de truede deres offer til ikke at fortælle til nogen, at hun var blevet overfaldet.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet