Teenagere fængslet for trusler
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
16-årig og 18-årig skal tilbringe fire uger i varetægtsfængsel efter trusler mod vidner til røveri på banegården i Nakskov.
To helt unge mænd fra Nakskov på 16 og 18 år blev i går af en dommer ved Retten i Nykøbing varetægtsfængslet i hver fire uger. De er sigtet for vidnetrusler.
De to unge mænd blev fængslet efter et grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden begærede dørene lukket af hensyn til sagens opklaring.
De to blev begge anholdt mandag, da politiet fandt ud af, at de havde truet et vidne i forbindelse med det røveri, som den 16-årige også er sigtet for.
Politiet oplyser, at den 16-årige har truet den forurettede 15-årige elektronisk. Han nægter, at der er tale om trusler.
Den 18-årige nægter ligeledes at have truet to vidner til røveriet på banegården til at holde deres mund overfor politiet. Men retten fandt tilstrækkeligt med begrundet mistanke til varetægtsfængsling af dem begge.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker