Teenagere kommer til skade og rammer andegård i færdselsuheld
En 18-årig fører af en bil har fået foretaget en blodprøve for at undersøge, om han var påvirket af alkohol eller stoffer, da han kørte af en vej nær Dragør. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Flere ænder har mistet livet, efter en bil kørte af vejen nær Dragør og igennem en andegård i en have.
Tre teenagere kom onsdag aften lettere til skade i et færdselsuheld vest for Dragør.
Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen.
- Vi får anmeldelsen klokken 23.42. Uheldet skete det sted, hvor Kongelundsvej skifter til Skovvej. Der laver vejen et sving, hvor bilen fortsætter ligeud, siger vagtchefen.
Føreren af bilen er 18 år, mens de to øvrige passagerer endnu ikke er fyldt 18 år.
- Da vi kommer derud, sidder føreren af bilen fastklemt og er kommet til skade og har slået hovedet. Det er man lidt nervøs for, og derfor blev han tilset på Rigshospitalets traumecenter, siger Dyre Sønnicksen.
Den 18-årige har pådraget sig lettere skader og en mulig hjernerystelse. De to øvrige passagerer er sluppet med lettere knubs.
Der er desuden blevet foretaget en blodprøve af den 18-årige, der skal klarlægge, hvorvidt han var påvirket af stoffer eller alkohol.
Vagtchefen fortæller, at bilen blev totalskadet, efter at den kørte af vejen og ind i en have, hvor den kørte igennem en andegård.
- Meget tyder på, at der er blevet kørt med ret høj hastighed, siger vagtchefen.
En bilinspektør er blevet tilkaldt for nærmere at klarlægge, hvilken hastighed bilen kørte med, da den kørte af vejen.
Flere ænder er døde, efter bilen kørte igennem andegården, mens et antal ænder slap fri og måtte indfanges.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned