Teenagere truer tilfældige mænd på gaden i Odense med kniv
Et kærestepar, der er stukket af fra institution i Kolding, er ifølge politiet hovedgerningsmænd bag røveri.
To unge mænd er tirsdag aften med få timers mellemrum blevet udsat for gaderøveri i Odense, og begge gange stod en gruppe på fire teenagere bag, hvoraf en er bare 14 år.
Det mener Fyns Politi, der anholdt gruppen af 14-16-årige sidst på aftenen.
- Vi forbinder de her to røverier med hinanden og regner med at fremstille den her gruppering i grundlovsforhør i morgen (onsdag, red.), siger vagtchef Kim Munksgaard.
Ved røverierne fik begge ofre en mindre foldekniv ført op til hovedet og blev truet til at udlevere deres mobiltelefon og sygesikringskort.
De to af gerningsmændene, som politiet kalder hovedgerningsmænd, er et kærestepar, der er stukket af fra en institution på Kolding-egnen. De er begge over den kriminelle lavalder.
- Vi finder begge de forurettedes sygesikringskort på den ene af personerne, så derfor er vi ret sikre på, at de står bag begge røverierne, siger Kim Munksgaard.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker