Teknisk fejl udsætter sager om brud på meldepligt
Indtil et system, der kontrollerer hvornår beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgaard kommer og går, er repareret, skal kontrollen udføres manuelt.(Arkivfoto). Foto: Andrew Kelly/Reuters
Andrew Kelly/Reuters
System, der skal registrere, hvornår beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård kommer og går, er gået i stykker.
En række retssager om brud på meldepligten på Udrejsecenter Kærshovedgård bliver nu udsat på grund af en teknisk fejl på det system, der skal registrere, hvornår beboerne går ind og ud af udrejsecentret.
Det skriver TV Midtvest.
Systemets registreringer kan ikke bruges som bevismateriale i sager om brud på melde- og opholdspligten, mens fejlen står på. Derfor har Rigsadvokaten besluttet at udsætte flere sager.
Seks varetægtsfængslede beboere er på den baggrund blevet løsladt igen, mens seks andre sager er udsat på ubestemt tid.
Situationen er skandaløs, mener den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
- Jeg vil bare have, der sidder en ved indgangen og krydser af, at borgerne overholder deres meldepligt. Det må man gøre i den korte tid, det tager at få systemet til at fungere igen, siger han til TV MidtVest.
Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), erkender problemet. Han har nu i sinde at iværksætte den manuelle kontrol, Søren Pape Poulsen efterlyser i løbet af de næste dage.
- Indtil vi er helt sikre på, vi har et system, som alle er trygge ved, så er vi nødt til at køre en god gammeldags, manuel kontrol, siger han til TV Midtvest.
- Så det kommer desværre til at koste penge, men det er vigtigt for mig, at vi har styr på de mennesker, som er i landet uden at være her på et lovligt ophold.
Beboerne på Kærshovedgård er afviste asylansøgere, udviste kriminelle og personer på tålt ophold.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker