Telefon røbede indbrudstyv

Lokalpolitiet i Nakskov anholdt mandag morgen en 20-årig mand, som de kendte i forvejen. Og han sigtes nu for et indbrud i en villa på Solsikkevej.

En patrulje traf den 20-årige i Vejlegade, og da han blev visiteret, viste det sig, at han havde en telefon, der stammede fra dette indbrud kort tid forinden.

Da den 20-årige er prøveløsladt fra en tidligere dom, vil han tirsdag morgen blive fremstillet i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret