Det var efter alt at dømme et mislykket gaderøveri, som tidligt søndag morgen sendte en mand i gulvet nær Vægterparken i Kastrup.
Han var netop stået ud af metroen ved Femøren, da han bemærkede tre unge danske mænd, der fulgte efter ham.
"Vi skal ha' din telefon", krævede de, men det endte i stedet med, at manden blev slået i jorden med en flaske, før de stak af.
Han nåede ifølge de foreløbige oplysninger at sende en sms til sin kæreste om, at han var blevet overfaldet, før han sank sammen i kulden. Et vidne fandt ham konfus og blødende kort efter.
De tre overfaldsmænd er 20-25 år gamle og med blå posede hiphop-bukser på. To af dem havde en sort hættetrøje på, mens den sidste var i en hvid af slagsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker