Ingen står som bekendt over loven - og så dog alligevel. For på førstedagen af terrorretssagen i Chicago fik en af de mulige nævninger lov at holde fri tirsdag.
Hun havde nemlig billet til et af tv-legenden Oprah Winfreys sidste shows, skriver The Chicago Tribune.
Mandagen var sat af til, at næsten 100 mulige nævninge kunne udfylde spørgeskemaer om blandt andet deres holdning til muslimer og islam.
Resten af ugen skal så gå med, at forsvarer og anklager vælger lige præcist de 12 gode mænd og kvinder, der skal udgøre juryen i sagen mod Tahawwur Rana, der er tiltalt for deltagelse i planlægningen af terrorplanerne mod Jyllands-Posten.
Da en af hans ansatte fortalte ham, at en af de mulige nævninger havde et problem tirsdag, kom det med et smil fra dommer Harry Leinenweber:
- Hvem skal have ansvaret for at fortælle hende, at hun ikke kan tage til Oprah, skriver avisen.
Men dommeren forbarmede sig altså og lod kvinden få tirsdagen fri.
Rana er en lokal forretningsmand fra Chicago med pakistanske rødder og står tiltalt for at have ydet støtte til både terrormassakren i Mumbai og til det planlagte angreb på Jyllands-Posten.
Oprah Winfreys populære tv-show kører nu på sidste sæson, og da det optages i Chicago har det en særlig plads i hjertet hos mange af byens indbyggere.
Mandag skal juryen være på plads og anklageren kan begynde bevisførelsen i sagen, der ventes at tage cirka en måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker