Blomster og basketbolde, tirsdag i Krystalgade. Foto: POLFOTOPOLFOTO
Pressen bedes om at blive væk fra kapellet og gravpladsen ved jødisk terroroffers begravelse
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
37-årige Dan Uzan, der mistede livet i Krystalgade ved et terrorangreb natten til søndag, begraves onsdag eftermiddag.
Begravelsen finder sted på Mosaisk Vester Begravelsesplads klokken 14.00 i København. Det oplyser Det Jødiske Samfund i Danmark til Ritzau.
Adressen er Vestre Kirkegårds Alle 11, der ligger nær Carlsberg, Enghave Station og Vestre Fængsel i Sydhavnen. Området omkring kapellet og ved gravpladsen er forbeholdt familien og medlemmer af de jødiske samfund i Danmark.
- Af hensyn til familie og pårørende beder vi pressen om at blive uden for gravpladsen og kapellet, men man er velkommen til at følge begravelsen fra Vestre Kirkegårds Allé, oplyser Det Jødiske Samfund.
Ceremonien forventes at vare omkring halvanden time.
Annonce
Undervejs vil der være tre talere: Rabbiner Jair Melchior, tidligere overrabbiner Bent Lexner og formand for det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen.
Dan Uzan stod som ubevæbnet vagt ved synagogen i Krystalgade natten til søndag, hvor der var konfirmationsfest med 80 gæster.
Efter midnat ankommer gerningsmanden, der spiller beruset for at komme tæt på synagogen, hvor han åbner ild mod vagten og to politibetjente. Dan Uzan bliver dræbt ved skyderiet, mens de to betjente bliver såret.
Dan Uzan havde ageret vagt ved synagogen mange gange tidligere.
Siden angrebet på synagogen er det væltet ind med blomster på adressen i det indre København.
Dan Uzan var uddannet cand.polit.
Han var ivrig sportsmand og spillede i en del år i den jødiske fodboldklub. Desuden spillede han i basketball i Hørsholm.
- Det gik han op i med liv og sjæl, siger Flemming Voetmann, der er Dan Uzans fætter.
I familien var han en ivrig legeonkel for nevøer og niecer.
- Han var det varmeste menneske, jeg nogensinde har mødt, lyder karakteristikken.
Blomster og basketbolde, tirsdag i Krystalgade. Foto: POLFOTOPOLFOTO
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned