Efter måneders tovtrækkeri kommer den 37-årige SZ nu til Danmark, hvor han er mistænkt for at have en rolle i det planlagte terroranslag mod Jyllands-Posten i december sidste år.
Den svenske statsborger med tunesisk baggrund har siden 30. december siddet fængslet i Stockholm.
Han er den femte mistænkte i sagen, hvor en gruppe muslimer ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) ville skyde og dræbe "et ukendt antal" ansatte på Jyllands-Posten.
Motivet skulle være hævn for Muhammed-tegningerne, men SZ nægter ethvert kendskab til sagen og har strittet mod udleveringen.
Det påståede terrorangreb blev aldrig til noget, fordi PET skred til anholdelse af tre mænd fra Sverige og en irakisk asylansøger fra Herlev. Manden fra Herlev blev hurtigt løsladt, men de tre øvrige mistænkte er fortsat fængslet.
I forbindelse med anholdelserne fandt politiet en maskinpistol med lyddæmper samt en 9mm-pistol.
Da PET 29. december slog til mod mændene i Danmark rykkede svensk politi samtidig ud og anholdt SZ.
Den terrormistænkte kommer efter planen til Danmark på torsdag og skal fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Glostrup fredag fra morgenstunden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde