Terrormistænkte lejede bil i Stockholm

Tre er de fem terroranholdte bor i Sverige og rejste til Danmark i nat i en lejet Toyota JXH 965.

Bilen er lejet hos Statoil i Kitsa ved Stockholm, skriver ekstrabladet.dk.

Toyotaen er blevet beslaglagt af PET ved anholdelserne på Mørkhøjvej i Herlev og er netop blevet slæbt væk til kriminaltekniske undersøgelser.

Ekstra Bladets reporter på stedet fortæller, at politiet har slæbt flere kasser ud fra lejligheden på Mørkhøjvej, hvor der blev foretaget anholdelser.

/ritzau/

Tre af de fem terroranholdte lejede en bil ved Stockholm. Bilen er beslaglagt af PET i Herlev.

Offentliggjort Sidst opdateret