Tre mænd, der mistænkes for at ville angribe Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion i København med en maskinpistol og en pistol, skal fortsat sidde i isolation.
Mændene har siddet isoleret, siden de blev anholdt i Herlev den 29. december. Og Retten i Glostrup besluttede torsdag, at den skal forlænges indtil den 27. januar, hvor en dommer skal tage stilling til deres fortsatte varetægtsfængsling.
Alle tre tog forbehold for at kære forlængelsen af isolationsfængslingen til landsretten.
Mændene, der alle er bosat i Sverige, var kommet rejsende til Danmark. De havde våbnene på sig, da de blev anholdt.
Torsdagens retsmøde foregik for lukkede døre, og anklageren ønskede ikke at uddybe politiets mistanker mod mændene.
De nægter sig alle skyldige i terrorplaner.
I Sverige er en 37-årig mand varetægtsfængslet i sagen.
Herhjemme har en 26-årig mand fra Greve været anholdt. Han mistænkes for at have skaffet mændene lejligheden i Herlev og er fortsat sigtet, selv om han er sat på fri fod. Også han nægter kendskab til terrorplaner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde