Politiet i Bangladesh har anholdt to mænd, der mistænkes for at planlægge et terrorangreb mod amerikanske mål i landet. Sagen hænger sammen med anholdelserne af de to mænd i Chicago, der mistænkes for ville angribe Morgenavisen Jyllands-Posten.
Vicepolitidirektør Monirul Islam fra det lokale politi oplyser, at tre mænd blev anholdt torsdag aften. Anholdelserne kom efter at man havde modtaget efterretningsoplysninger om de to mænd. Oplysningerne kom efter anholdelserne i Chicago af de to mænd, der mistænkes for at planlægge et terrorangreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten.
Mændene blev anholdt på en muslimsk skole, en såkaldt madrassa.
- Vi ransagede madrassaen i Chittagong og anholdte tre bangladeshiske mænd sent torsdag aften, siger Monirul Islam til nyhedsbureauet AFP.
- Vi mener, at de har forbindelse til den forbudte islamiske gruppe Harkat-ul Jihad al Islami og ville planlægge et angreb mod amerikanske interesser i Dhaka, tilføjer han.
Da de to mænd blev anholdt i Chicago i sagen om Jyllands-Posten, kom det frem, at de netop sættes i forbindelse med den sunnimuslimske terrorbevægelse Harkat-ul Jihad al Islami, der har været aktiv i Bangladesh, Pakistan og Indien og som efter sigende har forbindelser til Taliban og al-Queada.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde