Terrorsigtet fra Fyn har siddet fængslet i over et halvt år
En mand blev i december varetægtsfængslet. Det blev besluttet ved et grundlovsforhør i Retten i Odense. Han har siden fået forlænget fængslingen flere gange. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
En terrorsigtet mand fra Fyn har indvilget i at lade sin fængsling forlænge i fire uger mere.
En 30-årig mand fra Fyn, som er sigtet i en terrorsag, har endnu en gang fået forlænget sin varetægtsfængsling.
Dermed har han siddet fængslet i over seks måneder, siden han blev anholdt som del af en storstilet antiterroraktion 11. december sidste år.
Mandens forsvarer, Asser Gregersen, fortæller, at han lod sig frivilligt forlænge i fredags. Han har foreløbigt fået forlænget fængslingen i yderligere fire uger.
Politiaktionen i december førte i alt til anholdelse af omkring 20 personer. De fleste blev anholdt i hovedstadsområdet.
Den store gruppe var i politiets søgelys, da ordensmagten havde mistanke om, at personerne på forskellig vis var involveret i terrorplanlægning.
Den 30-årige mand blev pågrebet på Fyn og fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense.
Manden er sigtet for at forsøge at samle penge ind til Islamisk Stat. Desuden har han ifølge politiet søgt information om drab og fremstilling af sprængstoffer.
Da den dengang 29-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i december, var det for dobbeltlukkede døre.
Dermed kunne offentligheden ikke få at vide, hvad den anholdte var mistænkt for at have gjort. Men den beslutning blev underkendt, hvorefter Avisen Danmark fik aktindsigt i sigtelsen.
Og det var her, det kom frem, at han var sigtet for at samle penge ind til den militante organisation Islamisk Stat.
Det er tidligere kommet frem, at manden nægter sig skyldig.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker