Thyholm: Mænd tømmer bankbokse med koben og skruetrækker
Personalet i Sparekassen Thy i Hvidbjerg blev overrasket af to mænd kort efter lukketid torsdag.
Medarbejderne i Sparekassen Thy i Hvidbjerg i Thyholm blev torsdag aften overrasket af to mænd, da de var ved at lukke sparekassen ned for dagen.
- Klokken 18.02 får vi en overfaldsalarm ind fra Sparekassen Thy i Storegade. Kort efter lukketid kommer der to mænd op fra kælderen. De har formentlig brudt en kælderdør op, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Han fortæller, at mændene ikke fremsatte trusler, men at deres hensigt ikke var til at misforstå.
- Efter at de er kommet op fra kælderen, begynder de at bryde bankbokse op. Den ene har et tørklæde for ansigtet, en mørk kasket og en blå soft-shell-jakke. Han medbragte et koben.
- Den anden har en blålilla kastet på og også et tørklæde for ansigtet. Han havde en skruetrækker i hånden, siger Ole Vanghøj.
Efter kuppet forlod de stedet i en koksgrå Audi A3, som blev kørt af en tredje person.
Det er uvist, hvilket udbytte mændene slap væk med. Bankboksene tilhører sparekassens kunder, og deres indhold er derfor ikke sparekassen bekendt.
Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne kontaktes af folk, der eventuelt har set noget til gerningsmændene eller deres bil.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker