Ti aber er stukket af fra Odense Zoo
De såkaldte dødningehovedaber er sluppet ud af deres indhegning. Personalet forsøger sent lørdag at fange dem.
Omkring ti aber fra Odense Zoo er lørdag aften taget på springtur.
Det er såkaldte dødningehovedaber, der omkring klokken 19:30 stak af fra deres indhegning. Personalet i zoologisk have er sent lørdag i gang med at indfange aberne.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.
- Aberne er løbet ud på en sti, der går gennem zoologisk have og langs med Odense Å.
- Det er aber af samme slags som Pippi Langstrømpes Hr. Nilsson. De er totalt ufarlige, medmindre man stikker fingrene ind i munden på dem, siger Kenneth Taanquist.
Politiet har været forbi Odense Zoo efter abernes flugt, men har overladt opgaven med at indfange dem til personalet i den zoologiske have.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde