Ti kilometer lang kø efter uheld på Vestmotorvejen
Et trafikuheld ved Ringsted med tre-fire bilister giver mandag morgen en forlænget rejsetid på op til en time.
Bilister på Vestmotorvejen i retning mod København skal mandag morgen væbne sig med tålmodighed.
Et trafikuheld ved Ringsted kort efter klokken syv har skabt en flere kilometer lang kø.
Således rapporterer Vejdirektoratet omkring klokken 07.40 om en forlænget rejsetid på op til en time. Køen er ifølge Vejdirektoratets kort omkring ti kilometer lang.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der er tale om en ulykke med tre til fire bilister. Der er umiddelbart ingen alvorligt tilskadekomne.
En person har dog været fastklemt.
Klokken 07.35 er de involverede biler fjernet fra vejen, men der foregår stadig mindre oprydningsarbejde. Derfor skal ulykkesstedet fortsat passeres med forsigtighed.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned