Tiårig dreng fik spyd i låret på skole i Taastrup
En tiårig dreng fik tirsdag et spyd i låret på Taastrup Realskole på Elme Allé i Taastrup ved København. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En idrætstime udviklede sig dramatisk, da en dreng fik et spyd i låret. Han får spyddet med hjem som souvenir.
En tiårig dreng fik tirsdag et spyd i låret på Taastrup Realskole på Elme Allé i Taastrup ved København.
Uheldet er sket i forbindelse med et idrætsarrangement.
Det blev først oplyst af politiet, at det var et vildfarent spyd, der blev kastet, som ramte ham i låret.
Men skoleleder Kennet Hallgren fortæller kort før klokken 13, at drengen faldt over spyddet, der lå på jorden.
På uheldig vis endte spyddet i drengens lår.
Drengen blev herefter kørt til Rigshospitalet i ambulance med politieskorte, men drengen har det godt, og ingen vitale dele er ramt.
- Man har fået spyddet ud af låret, så lige nu sidder han og spiser frokost, fortæller hans mor. Han bliver på sygehuset til morgen, fordi han får en antibiotikabehandling, siger Kennet Hallgren.
Skolelederen oplyser, at drengen har fået lov til at få spyddet med hjem som en souvenir.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned