Tibet-aktivister: Vi har spildt tiden på løgne
Støttekomité håber, at kommission kan afdække, hvor ordren om indgreb mod ytringsfriheden kom fra
Støttekomiteen for Tibet er godt tilfreds med udviklingen i sagen om politiets opførsel under den kinesiske præsidents besøg.
Komitéen har lige siden 2012 indsamlet vidneberetninger og dokumenter om, hvad betjente gjorde og sagde.
Aktivisterne har sendt en stribe klager over indgreb mod tibetanske flag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Men her har man tidligere afvist stort set samtlige klager, fortæller komitéens formand, Anders Højmark.
Ikke mindst har aktivisterne bøvlet med at anlægge retssager mod Københavns Politi. Forleden afgjorde landsretten efter et langvarigt forløb, om seks personer havde været udsat for ulovlig frihedsberøvelse. Det var tilfældet i én sag, står der i dommen.
Undervejs har politifolk vidnet i retten - og har her sagt, at der ikke var nogen generel instruks om at gribe ind mod folk med flag.
Fredag har justitsminister Søren Pind (V) så besluttet at offentliggøre en intern operationsbefaling med det modsatte indhold. Ordren gik ud på, at den kinesiske præsident ikke skulle kunne se eventuelle demonstranter.
- Vi har ikke behøvet at spilde en masse tid på løgne fra politiet, siger Anders Højmark til Ritzau.
Hvis politiet oprindeligt havde fremlagt den interne instruks, ville meget have været anderledes under retssagen, mener han.
- Vi er meget glade for, at justitsministeren har nedsat en undersøgelseskommission, siger Anders Højmark.
- Vi håber, at den kan afdække, hvor ordren oprindeligt kom fra, siger han.
Formanden er nysgerrig efter at vide, om det for eksempel var Statsministeriet eller Udenrigsministeriet, som fik politiet til at beslutte sig for indgrebet.
PET havde på forhånd sagt til politiet, at kineserne var nervøse for at tabe ansigt.
Søren Pind har understreget, at også andre myndigheders involvering kan komme i fokus i undersøgelseskommissionens arbejde.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker