Tidligere bandemedlem indblandet i slagsmål i retssal
I Retten i Glostrup er det kommet frem, at en af de tiltalte ikke længere var medlem af banden Brothas, da han sammen med 12 andre blev anholdt for våbenbesiddelse den 16. april.
Tirsdagens retsmøde fik en tumultarisk indledning på grund af et massivt slagsmål mellem bandemedlemmerne. Her var VV, der har advokat Jane Ranum som forsvarer, også indblandet.
Efter at politiet førte ham og de andre indblandede ind i retssalen efter slagsmålet, er VV blevet placeret langt væk fra de 12 andre tiltalte.
Hvad, der var baggrund for slagsmålet, er endnu uklart.
VV fortæller, at han ikke længere er tilknyttet Brothas. Han vil hellere bruge tid med sin kæreste, og har der valgt at tage afstand fra gruppen.
- Jeg omgås ikke med dem mere, da det bliver for stressende med politi. Jeg har valgt at tage afstand fra det. Jeg vil leve mit eget mit liv nu, fortæller han til anklager Christian Schrøder.
Den 27-årige VV er en af de få tiltalte, der har valgt at udtale sig i retssagen.
Han er sammen med 12 andre mænd med tilknytning til banden Brothas tiltalt for at have været i besiddelse af en taske som indeholdt tre haglgeværer.
Anklagen lyder på, at de tiltalte i forening har gravet tasken med våben op ved Gladsaxe Kirkegård. Våbnene skulle angiveligt videregives til banden Værebros Hårde Kerne, VHK.
Ni af de tiltalte blev anholdt tæt på gerningsstedet, mens VV og to andre tiltalte befandt sig i nærheden. VV blev anholdt på en parkeringsplads et stykke væk fra kirkegården.
- Jeg gik længere væk for mig selv. Mig og en gruppe venner var blevet beskudt en måned før, og jeg havde ikke lyst til at befinde mig i en større gruppe, fortæller han.
Alle 13 tiltalte nægter sig skyldige i anklagen om våbenbesiddelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker