Tidligere centerleder er dømt for underslæb

Foto: Anders Knudsen, arkiv

Retten i Nykøbing fandt den tidligere leder af Center for Afhængighed skyldig i 77 tilfælde af underslæb.

Offentliggjort Sidst opdateret

En tidligere centerleder i Guldborgsund Kommune blev i formiddags dømt for underslæb for 112.000 kroner mod kommunen.

Retten i Nykøbing fandt den tidligere leder af Center for Afhængighed skyldig i 77 tilfælde af underslæb. Hun havde fra 2010 til 2012 brugt kommunens penge til at betale for varer til eget forbrug.

Den 49-årige kvinde erkendte og blev idømt en betinget dom på fire måneders fængsel med samfundstjeneste. Hun har udbedt sig betænkningstid.