En af dem, der mandag fulgte med i byrettens afgørelse over Amagermanden, var den tidligere drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl.
Han fulgte via tv med hjemmefra.
- Jeg er godt tilfreds, siger han.
Den 46-årige Marcel Lychau Hansen blev frifundet for et voldtægtslignende forhold i Vangede. Men ellers fandt byretten ham stort set skyldig i alt andet.
- Det var forventeligt. Jeg er ikke overrasket, lyder det fra Ove Dahl.
Han trådte tilbage som drabschef i foråret, efter at hans afdeling primært på baggrund af dna-spor fandt frem til den mand, der mandag blev dømt som en af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere.
Københavns Byret finder således serieforbryderen Marcel Lychau Hansen, kendt som Amagermanden, skyldig i to drab og seks voldtægter.
Han frifindes kun for en voldtægt i Vangede.
Det var en enig ret, der fandt den 46-årige Marcel skyldig i begge drab. De to drab, der er tale om, er drabet på den 40-årige skolelærer Lene Buchardt, der blev voldtaget og kværket i Fasanskoven på Amager, og på den 73-årige Edith Louise Andrup i Valby i 1987.
Straffens længde ventes afgjort torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde