Tidligere drabsdømt sigtes for brand til otte millioner
Ved en påsat brand på en parkeringsplads i København skete der store skader på busser og en bil.
En mand, der tidligere er blevet dømt for manddrab, har efter løsladelsen tilsyneladende udviklet en tilbøjelighed til at antænde brande.
Københavns Politi sigter manden for tre påsatte brande, og ved den ene skete der skader for store værdier, er det torsdag kommet frem i Dommervagten.
En nat midt i august blev der sat ild til flere busser og en personbil på en parkeringsplads, og skaderne løber op i cirka otte millioner kroner, fremgår det af politiets sigtelse.
Også to andre brande - i maj - sigtes manden for at stå bag.
På Prags Boulevard på Amager blev der sat ild til en personbil, og i Holmbladsgade brændte et træskilt.
Manden, der er i 40'erne, nægter sig skyldig. I hvert fald har han under afhøringen hos politiet ikke ønsket at besvare spørgsmål.
Politiet ønsker ikke over for Ritzau at give detaljer om efterforskningen og om, hvorfor manden kom i søgelyset.
Ved grundlovsforhøret har dommeren besluttet at varetægtsfængsle ham for 27 dage.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker