Tidligere folketingsmedlem er frifundet for racisme
En enig domsmandsret ved Retten i Svendborg har frifundet det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Tina Petersen, for racisme.
Tina Petersen havde på sin Facebook-side lagt et billede op med to niqab-klædte kvinder, der gik forbi to skraldesække. Samtidig skrev hun: "he he - husk storskrald i morgen".
- Men både billede og tekst har været offentliggjort flere steder på nettet siden 2006, siger Tina Petersens forsvarer Jens Bertel Rasmussen til Ritzau.
Det drejer sig ifølge forsvareren blandt andet om flere kvindeorganisationers hjemmesider.
- Det har at gøre med, at mange finder, at burka og niqab er kvindeundertrykkende, forklarer Jens Bertel Rasmussen.
- Tina Petersen har været politiker i 18 år, og hun er kendt for at kæmpe for kvinders rettigheder, fortsætter han.
Da hun lagde billede og tekst ud på sin private Facebook-profil, var hun kommunalpolitiker i Svendborg.
- Retten lagde vægt på, at politikere har vide rammer for at udtale sig i en debat, og at Tina Petersen ikke havde forsæt til at håne en gruppe af personer, siger Jens Bertel Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde