Tidligere læge er frifundet for medvirken til selvmord
I onsdags var flere demonstranter mødt op ved Retten i Svendborg for at vise støtte til Svend Lings. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Svend Lings, der er pensioneret læge, frifindes for anklage om at medvirke til to personers selvmord.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere overlæge Svend Lings er blevet frifundet for anklage om at medvirke til to personers selvmord.
Det oplyser anklager Brian Dybdahl til Ritzau.
Dommen er afsagt af Retten i Svendborg onsdag.
Lings var tiltalt for at have rådgivet og vejledt to personer om selvmord gennem telefonisk kontakt og for en af dem også beskedtjenesten Messenger.
Den ene er en 29-årig mand, som Svend Lings ifølge anklagemyndigheden rådgav i en periode fra 16. november 2020 og frem til et ukendt tidspunkt før den 17. februar 2021, hvor manden tog sit eget liv.
Annonce
Den anden var en 81-årig kvinde, som begik selvmord i maj 2023.
Svend Lings bekræftede under et retsmøde i onsdags, at han har været i kontakt med begge personer. Men han kunne ikke huske at have talt dem om, hvordan de kunne begå selvmord.
Svend Lings er tidligere af Højesteret idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til selvmord. Han frifindes i den aktuelle sag. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Derfor ville han frifindes.
Han lagde ikke skjul på, at han generelt rådgiver mange personer om selvmord. Omkring en person om dagen henvender sig til ham omkring selvmord, anslog han.
- Jeg arbejder med det, lød det.
Brian Dybdahl oplyser, at retten har fundet det bevist, at Svend Lings har haft telefonisk kontakt med de nu afdøde. Men det har ikke været muligt at komme nærmere, hvad der er blevet sagt i telefonsamtalerne.
Dermed følger retten forsvarer Jonas Christoffersens påstand om frifindelse. Han kaldte under retsmødet bevismaterialet for "en tynd kop te".
- Det er ikke nok, at man har været i kontakt med en, som har begået selvmord. Der skal noget mere til, lød det fra ham.
Brian Dybdahl mente, at Svend Lings skulle idømmes 60 dages ubetinget fængsel. Grunden til påstanden om ubetinget fængsel skyldtes, at Svend Lings tidligere er straffet i en lignende sag.
Han blev i 2019 af Højesteret idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg. Han havde udskrevet medicin eller hjulpet med at få udskrevet medicin.
Annonce
- Højesteret har talt. Så er det sådan, den danske lov skal forstås. Men det kan jeg ikke leve med. Nu genoptager jeg mit rådgivningsarbejde - ulovligt eller ikke, lød det fra Svend Lings efter dommen.
Som følge af sagen blev han ekskluderet af Lægeforeningen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker