Tidligere lokalpolitiker på Fyn dømt for at krænke kvinde
Retten i Odense har fredag idømt en tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti en betinget fængselsstraf. Foto: Free/Free/jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/arkiv
Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau
En 75-årig mand skal betale erstatning til en kvinde, som han er dømt for at have blufærdighedskrænket.
Den tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti Hans Bjergegaard er fredag ved Retten i Odense blevet idømt en betinget fængselsstraf på 14 dage.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Han er dømt for at have blufærdighedskrænket en 33-årig kvinde. Ud over den betingede fængselsstraf skal Hans Bjergegaard betale 5000 kroner i erstatning til kvinden samt sagens omkostninger.
Hændelsen skete 31. juli sidste år, hvor 75-årige Hans Bjergegaard mødte op på kvindens bopæl, og det var her, krænkelserne skete.
Han er blevet dømt skyldig i at have kysset og tungekysset kvinden, taget og kysset hende på det ene bryst samt forsøgt at stikke hånden ned i hendes bukser, skriver Fyens Stiftstidende.
Den 72-årige mand forklarede blandt andet i retten, at han opfattede det som om, at kvinden lagde an på ham. Det provokerede ham, fordi han havde travlt.
- Med vilje rører jeg hendes højre bryst. Det siger hun ingenting til. Når hun ikke reagerer på det, må hun reagere på noget andet. Derfor stikker jeg min hånd ned i hendes bukser, sagde Hans Bjergegaard i retten ifølge mediet.
- Det handlede om at finde ud af, hvornår siger hun fra. Hvorfor ville hun ellers stå og hænge op ad mig.
På det tidspunkt, hvor krænkelserne skete, sad Hans Bjergegaard stadig i byrådet for Dansk Folkeparti i Assens Kommune. Han var blandt andet formand for miljø- og teknikudvalget.
Ved kommunalvalget sidste efterår fik han 52 personlige stemmer, men blev ikke genvalgt.
Hans Bjergegaard har ifølge Fyens Stiftstidende modtaget dommen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet