Tidligere rocker er for farlig til almindelig straf
En tidligere rocker er fredag af Københavns Byret dømt til forvaring, fordi han stak en taxichauffør med kniv sidste sommer.
Den 23-årige Patrick Kristensen har indrømmet at have angrebet chaufføren ved Christiania, men hævdede, at det skete i selvforsvar.
Manden er så farlig, at almindelig straf ikke er tilstrækkelig. Derfor er han dømt til forvaring, skriver ekstrabladet.dk fredag.
Knivoverfaldet var tæt på at koste chaufføren livet. Under operationen på Rigshospitalet fik han hjertestop flere gange.
Det var i februar, at den 23-årige blev kendt skyldig i drabsforsøg, som normalt straffes med fængsel i seks år.
Men spørgsmålet om sanktionen blev udsat, fordi de lægelige eksperter i Retslægerådet skulle forholde sig til en mentalerklæring om den 23-årige.
Forvaring anvendes forholdsvist sjældent - sanktionen tages i brug cirka fem gange om året.
Den 23-årige er ifølge ekstrabladet.dk tidligere medlem af AK 81, som er en slags lærlingeafdeling i forhold til Hells Angels.
Patrick Kristensen har anket dommen til Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker