Oprettelse af et bandefængsel, særlige tiltag for frafaldne bandemedlemmer og øget offentlig registrering af bandemedlemmer. Forslagene kommer fra den tidligere rocker Michael Green har sendt til justitsministeren op til den bandekonference, som Justitsministeriet holder på fredag.
Michael Green afsoner i øjeblikket otte års fængsel i Statsfængslet Østjylland for narkosalg, trusler og skattesvindel.
- Bandekonflikten har taget en forkert retning og er ude af proportioner, siger Michael Green, som kort efter nytår stiftede foreningen TBM, Tidligere Bandemedlemmer, sammen med andre eks-rockere. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Foreningens formål er at kæmpe for et bandefrit område bl.a. gennem foredrag for unge og hjælp til tidligere rockere og bandemedlemmer. Også inden for fængslernes mure modtages forslagene og foreningen positivt.
Forud for bandekonferencen på fredag har justitsminister Brian Mikkelsen (K) opfordret alle med en særlig interesse i bandemiljøet til at komme med gode idéer.
Han bekræfter, at Michael Green er det eneste tidligere, fuldgyldige medlem af en rockergruppe, som har benyttet sig af tilbuddet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde