Tidligere ungdomspolitiker sigtes for chikane af betjent
Københavns Politi har sigtet Nicolai Oster, tidligere næstformand for Liberal Alliances Ungdom, for at forhindre politiets arbejde samt trusler mod en betjent. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Tidligere næstformand for LA's ungdomsparti kommenterede betjenes familieforhold i video. Nu er han sigtet.
Københavns Politi har sigtet Nicolai Oster, tidligere næstformand for Liberal Alliances Ungdom, for at forhindre politiets arbejde samt for at fremsætte trusler mod en betjent.
Det skriver DR Nyheder.
Nicolai Oster erkendte i juli, at han stod bag en video, hvor han rettede henvendelse til en kvindelig betjent.
I videoen bliver politibetjentens familie kommenteret. Kvinden arbejder ude på Christiania i København, og hendes navn, adresse og antal børn bliver oplyst.
Nicolai Oster er efter endt afhøring blevet præsenteret for i alt tre sigtelser.
- Han nægter at have lagt billederne ud, og at det i øvrigt er strafbart. Men han erkender, at han er til stede, da billederne bliver optaget, og at det er ham, der stiller spørgsmålene.
- Han erkender altså de faktiske omstændigheder, siger Jens Møller, vicepolitiinspektør, til DR Nyheder.
Den tredje sigtelse går på offentliggørelsen af videoen.
Nicolai Oster, der er bosat i Schweiz, meldte sig i juli ud af Liberal Alliances Ungdom.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde