Tilfældig ung kvinde blev overfaldet i vaskekælder i Vejle
Politiet har efterforsket en sag om et voldsomt overfald på en ung kvinde i en vaskekælder i Vejle og andre tilfælde af vold. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Retten har bestemt, at 25-årig skal anbringes på institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
En ung kvinde blev et tilfældigt offer, da hun 26. december sidste år blev overfaldet med slag, spark og tramp i en vaskekælder i Vejle.
Mandag har Retten i Kolding fundet det bevist, at voldsmanden var en 25-årig mand. Han kendte ikke kvinden i forvejen.
Dommen lyder på anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse om sagen.
Desuden er han dømt for angreb mod ansatte på psykiatriske afdelinger, hvor han var anbragt.
Fra 29. december og frem til 17. april skete det fire gange, at han udøvede vold eller fremsatte trusler om vold.
TV Syd oplyser, at den unge mand allerede i september sidste år blev dømt til anbringelse i en anden straffesag.
Men det var ikke lykkedes for Vejle Kommune at finde et bosted, som kunne have ham, rapporterer tv-stationen. Derfor var han på fri fod 2. juledag.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker