Tilstod sex med mindreårig

Foto: Anders Knudsen

18-årig mand fra Branderslev tilstod at have haft sex med en 14-årig pige.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 18-årig mand fra Branderslev stod i går foran dommeren i en tilståelsessag i Retten i Nykøbing F., hvor han var sigtet for at have haft samleje med en mindreårig pige på 14 år.

Manden erkendte, at han havde haft sex med pigen en enkelt nat i begyndelsen af i år på hans forældres bopæl.

Sagen kunne imidlertid ikke gennemføres som en tilståelsessag, fordi den 18-årige forklarede, at han ikke var klar over, at pigen kun var 14 år, selvom han tidligere havde erkendt, at han godt vidste, at pigen kun var 14 år.

Den 18-årige fastholdt sin uvidenhed, og sagen blev herefter udsat.