Tiltale: 29-årig har videresolgt 500.000 loginoplysninger
Ifølge tiltalen har manden videresolgt lækkede loginoplysninger til eksempelvis streamingtjenesten HBO Max. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ifølge NSK har en odenseaner videresolgt 500.000 lækkede loginoplysninger til populære onlinetjenester.
En 29-årig mand fra Odense er blevet tiltalt for ulovligt at have videresolgt omkring 500.000 lækkede loginoplysninger til forskellige onlinetjenester.
Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om oplysninger til særligt populære streamingtjenester, herunder TV2 Play, Viaplay og HBO Max.
NSK vil nedlægge påstand om fængselsstraf, lyder det.
- Det er vores opfattelse, at den tiltalte har udnyttet datalæk til at skaffe tilfældige betalende kunders loginoplysninger hos en række populære streamingtjenester for derefter at sælge oplysninger videre både samlet og enkeltvis, siger Brian Kaas Borgstrøm, anklagerfuldmægtig hos NSK.
Odenseaneren er desuden tiltalt for at have oprettet en salgsfunktion på en hjemmeside, hvor købere har kunnet købe sig adgang til eksisterende brugeres oplysninger.
Personerne, der har fået lækkede deres oplysninger, har været intetanende, lyder det.
Sagen mod den 29-årige er ikke den eneste sag om loginoplysninger, som NSK har fokus på.
Således meddelte NSK i starten af juli, at man havde anholdt en 31-årig mand fra Nordjylland og sigtet ham for sammen med flere medgerningsmænd at stå bag organiseret salg af uautoriserede oplysninger til "adskillige" streaming- og nyhedstjenester.
Mandens bopæl blev dengang ransaget, og flere IT-effekter blev beslaglagt.
Anholdelsen udløb af en længerevarende efterforskning. I november i fjor foretog NSK ransagninger og anholdelser af to formodede medgerningspersoner i samme sag.
Det fremgår ikke af fredagens pressemeddelelse, at der skulle være en sammenhæng mellem de to sager.
NSK er en specialenhed i dansk politi, som undersøger de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker