Tiltale: Børn blev filmet med skjult kamera i Lalandia
En 44-årig mand fra Roskilde brugte ifølge en tiltale et skjult kamera i en taske til at filme nøgne børn i omklædningsrummet i Lalandia i Rødby. Foto: Free/Colourbox
Colourbox/arkiv/Free
En mand er tiltalt for pædofili og børneporno, skriver Ekstra Bladet. Han nægter sig skyldig.
En 44-årig mand fra Roskilde brugte et skjult kamera i en taske til at filme nøgne børn i omklædningsrummet i Lalandia i Rødby.
Sådan lyder en af anklagerne mod manden, der er tiltalt for pædofili og børneporno.
Manden nægter sig skyldig.
Det skriver Ekstra Bladet.
I efterforskningen fandt politiet frem til 114.421 billeder med børneporno og 9861 videooptagelser med en samlet længde på 1264 timer.
Nogle af optagelserne går helt tilbage til 1996.
Politiet identificerede fire piger i syvårsalderen, som den 44-årige havde forgrebet sig på, mens han filmede det, lyder anklagen.
Ekstra Bladet skriver, at fem andre små børn ikke er blevet identificeret med sikkerhed.
Den tiltalte optræder på videooptagelserne som gerningsmanden til grove seksuelle overgreb, siger tiltalen.
Anklagen går på, at manden sneg sig ind på dem og begik overgreb.
Han er også tiltalt for at have filmet mindreårige piger, der opholdt sig i et hus i Ølstykke, som var tæt på hans eget daværende hjem.
Det skete ifølge anklagen, mens børnene var i opholdsstuen eller i haven og var nøgne eller kun iført undertøj.
Manden er ifølge Ekstra Bladet tidligere spejderleder og dømt under en tidligere retssag for overgreb på nogle af de små piger, som går igen som ofre i den nye sag.
Ofrene er ikke i familie med manden.
Ekstra Bladet skriver, at retssagen indledes i næste uge.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde