Tiltale: Voldtog 7-årig og tævede 4-årig

Det fremgår af det anklageskrift i sagen, som Statsadvokaten for Nord- og Østjylland har udarbejdet.

Ifølge anklagemyndigheden blev den i dag 14-årige steddatter gennem en periode på knap fem år flere gange ugentligt tvunget til samleje med manden.

Manden tvang ifølge anklageskriftet pigen til at tage tøjet af og holdt hendes arme fast, mens han voldtog hende.

Striben af voldtægter stod på i perioden fra 2005 til 2010. Dermed har pigen blot været syv år gammel, da manden ifølge anklagemyndigheden forgreb sig på hende første gang.

To andre børn er angiveligt også blevet udsat for den 57-åriges grusomme behandling. Ud over voldtægt af steddatteren er manden nemlig også tiltalt for grov vold mod to børn, som i dag er 11 og 16 år gamle.

Også steddatteren var ifølge anklagemyndigheden offer for mandens voldshandlinger, som ifølge anklageskriftet begyndte i 1999, endnu inden det yngste barn var født.

Den værste vold ramte den i dag 16-årige dreng, der som blot fireårig angiveligt blev offer for mandens uhyggelige handlinger.

Ifølge anklageskriftet blev drengen tilbage i 1999-2000 bundet til en stol, hvor han blev slået 10-15 gange med flad hånd.

Slagene fik drengen til at synke sammen i stolen, og den formodede voldsmand slap ham derefter fri. Men ikke for at stoppe volden.

Efter at være blevet sluppet fri faldt den lille dreng til jorden, hvorefter manden ifølge anklageskriftet gik løs på ham med en halvanden meter lang træpind.

Den 57-årige er tiltalt for at have slået den fireårige dreng mindst 20 gange med pinden.

Statsadvokaten har bestemt sig for at rejse tiltale ved et nævningeting. Det indikerer, at man takserer mandens angivelige forbrydelser til at være grove nok til at udløse en straf på mere end fire års fængsel.

/ritzau/

En 57-årig mand fra Vesthimmerland står til en dom på mere end fire års fængsel for gentagne voldtægter af sin steddatter og for grov vold mod to andre børn.

Offentliggjort Sidst opdateret