Tiltalt for grov vold og blufærdighedskrænkelser
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Der er mange anklagepunkter, når en ung syrisk mand skal i retten.
En 19-årig syrisk mand risikerer at blive udvist af Danmark for bestandigt for flere tilfælde af vold og blufærdighedskrænkelser.
Den unge syrer har ifølge politiet for nuværende opholdstilladelse i Danmark. Han har boet i Kongeleddet i Rødbyhavn. Han står blandt andet tiltalt for flere tilfælde af vold, trusler om vold og blufærdighedskrænkelser begået i Rødbyhavn og særligt i området omkring Kongeleddet i foråret og sommeren 2016. Han har siden anholdelsen sidste år siddet varetægtfængslet.
Ifølge anklageskriftet skulle den unge mand i begyndelsen af juni sidste år blandt andet have lukket en kvinde inde i en kælder, hvor han angiveligt har befølt hende på brystet.
Få timer senere samme dag forsøgte han angiveligt at bryde ind i en bil. Da en mand råbte den nu tiltale an, tog den tiltalte først en foldekniv frem og løb derefter ind i sin bolig og returnerede straks med en steakkniv i den ene hånd og en jernstang i den anden, hvorefter han slog ud efter manden, der fik flere flænger og rifter i ansigtet og på hænderne.
Et par dage senere mødte et venindepar den nu tiltale unge mand på gaden i Rødbyhavn, hvor han angiveligt skulle have befamlet den ene kvinde på bagdelen.
Godt en uge senere skulle han ifølge anklageskriftet have forsøgt at starte en ildebrand i en ejendom i Maribo.
Derudover har den tiltalte unge syrer angiveligt optrådt truende og i både Nakskov arrest og Vestre Fængsel været i besiddelse af våben.
Retssagen er berammet til to dage i næste uge.
Læs flere detaljer om anklagerne i onsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned