Kun den ene af de to tiltalte i sagen om kuppet til 11,6 millioner kroner i Erritsø ved Fredericia er skyldig.
Retten i Kolding har fredag ved middagstid afsagt en kendelse om de to mænds skyld.
Og det er altså endt med, at en 40-årig mand fra Århus frifindes.
Anklageren lagde stor vægt på, at manden havde et kæmpemæssigt forbrug, der ikke kunne forklares med jobbet som lampesælger i en forretning i Skejby.
Nævningene nikkede til påstanden, men de juridiske dommere fastslår, at skylden ikke er bevist.
Derimod findes han skyldig i overtrædelse af våbenloven.
Den anden tiltalte, en mand på 34 år, er derimod skyldig i kuppet mod Dansk Værdihåndtering i Erritsø, hvor ansatte for næsten tre år siden blev truet med geværer og bagbundet.
Den 34-årige er også ansvarlig for en opsigtvækkende våbensmugling i november 2007. I en bil, der var importeret fra USA, lå der 25 pistoler og en række andre våben.
Straffen fastsættes senere.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker